English     Francais
Forside

Mediation

Sådan

Find mediator

Kontakt

Etik

Aftale

Historisk

Blandet

Links


Link til logohistorie


FAMILIEMEDIATORER

Logo

I FORENINGEN MEDIATORADVOKATER 


MEDIATION
Hvad er mediation?

Mediation er en konfliktløsningsmetode, som er ny i Danmark.

Mediation er et alternativ til en retssag. Det er en konfrontation uden konflikt, hvor en uvildig person hjælper jer med at løse jeres problemer.

Hvad kan mediation bruges til?

Når der opstår uenigheder i familieforhold, kan mediation være en metode til at løse problemerne.

Står I som par overfor at skulle separeres er der mange forhold, I skal tage stilling til og finde løsninger på. Hvad skal der ske med børnene? - Hvem skal have huset? - Hvad med ægtefællebidrag? Dette kan være nogle af de mange problemer, der skal løses.

Hvordan foregår mediation?

En mediator hjælper jer med at drøfte jeres forhold på en struktureret måde og hjælper jer med at fokusere på de problemer, som I beslutter er de vigtigste. Mediator udarbejder sammen med jer en dagsorden for hvert møde.

Det er alene jer som parter, der har ansvaret for de aftaler, der indgås. Disse bliver først bindende, når I beslutter, at de skal være det.

Hvad der bliver drøftet under mediationen er fortroligt.

Ønsker man ikke længere at deltage i mediationen, kan man på ethvert tidspunkt stoppe denne.

Vi anbefaler, at I taler med jeres advokater, inden aftalen bliver endelig.

Hvor lang tid tager mediationsprocessen?

Mediationsprocessen kan normalt afsluttes efter 4-6 møder, og hvert møde varer ca. 1-2 timer.

Betaling sker efter aftale. Der betales almindeligvis efter hvert mediationsmøde, således at hver part bidrager med halvdelen af honoraret.

Honoraret varierer fra mediator til mediator.


Valid HTML 4.01 Transitional